.

The one that got away

C. Ly - redaktør

”Jeg skulle have slået til på handlen, men...”
 
Alle urentusiaster har med garanti oplevet – og gennemlever den sikkert også denne dag i dag – at gå glip af The and Only. Uret som man bevidst har lavet al research på og ubevidst konstant har dagdrømt om. Og pludseligt er der et pragt eksemplar til salg! Der var den simpelthen!
 
Standen er perfekt og det er et fuldt sæt (selvfølgelig dog uden original købskvittering), alle lys blinker grønt og nu skal det bare købes.
 
MEN, af en eller anden årsag kommer der altid et eller andet i vejen for at smide alt, hvad man har i hænderne og sætte sig ind i sin bil, køre ud og købe uret. Og hvorfor gør der nu også det?
 
For mit vedkommende skete det for snart 7 år siden, hvor jeg i lang tid havde spejdet efter et Rolex Sea-Dweller, men ikke bare hvilket som helst Sea-Dweller. Nærmere et Sea-Dweller ref.: 1665 fra 1978 – og gerne fuldt sæt, selvfølgelig.
 
Skiven havde den helt rigtige patinering – ikke for gylden/orange og ej heller for lys og hænderne i smuk sammenhæng med selve skiven. Alt, hvad man kan ønske sig af et vintage Rolex og så endda som fuldt sæt og fra fødselsåret!
 
Den berømte labrador som desværre på daværende tidspunkt, var en forhindring inden mållinjen, var – som sædvanligt – prisen. Den var uheldigvis for høj til, hvad jeg ville betale for uret. Og sandheden var naturligvis, at jeg nok i virkeligheden i krop og sind, ræsonnerede mig frem til, at jeg ikke havde brug for uret. Ville man trods alt, når alt kommer til alt, betale så mange penge for et enkelt ur, nu når man i forvejen har så mange i den berømte bankboks?
 
I hele fjorten – 14! – dage gik jeg cirkler om mig selv og ledte efter alle undskyldninger for, hvorfor jeg skulle have uret, og ikke mindst, hvorfor jeg ikke skulle have uret. Slutteligt vandt ham den lille røde med hornene, som sidder på højre skulder, og som også lugter af svovl, argumenterne. Selvfølgelig skulle jeg da have det ur! Jeg havde fortjent det.
 
Selvsikker og tilfreds med at fornuften vandt, ringede jeg straks til sælgeren for at meddele, at jeg ville komme ud og hente uret. Og mens telefonen duttede, gjorde jeg mig alskens tanker om, hvor lykkelig jeg snart ville blive og hvor grønne af misundelse mine venner ville blive, når de så uret på min solbrændte arm.
 
”Hallo, jeg har besluttet, at jeg gerne vil købe og hente 1665 i dag og…”…”Ja, det kan du desværre ikke, da uret netop er blevet solgt”. – Så kort var svaret fra sælger.
 
Jeg var selv sagt meget ærgerlig, og forbandede mig selv for at vente så længe med at pull the trigger. Og det kunne jeg jo kun takke mig selv for.
 
Man siger, at der altid kommer en ny, når man mindst venter det og man skal have is i maven og tålmodigheden på rette plads, når man søger lige præcis dét specielle ur. Så skal det nok komme. Men der er desværre ikke mange, der siger, at når det så endelig ankommer, så skal du slå til med det samme.
 
Belært af historien, tror jeg i dag på, at hvis dit drømmeur endelig kommer på markedet og sol, måne og stjerne står lige, så skal du slå til. Det er i alle tilfælde en bedre historie at fortælle med drømmeuret på armen fremfor et andet. Og naturligvis spiller økonomi en stor rolle, men vi ved jo efterhånden godt, at de rigtig gode ure ikke bliver billigere med tiden.
 
Jeg fandt i øvrigt selv samme ur til salg igen for nogle år tilbage, men desværre til en væsentlig højere pris! Og ham der dufter af engel og den anden, der lugter af svovl, var endnu en gang i clinch. Jeg har desværre stadig ikke uret på armen.

Jeg havde altid uret på. Om det var til koncerter, arbejde, stranden eller baren, så bar jeg uret som en naturlig del af min uniform. Dog kun afbrudt når jeg skulle sove. Og som min interesse senere udviklede sig til en hobby – og i de senere år, en besættelse – er der kommet en hel del flere ure til i min samling. Man får jo fokus på et andet urmærke eller en helt speciel reference, som man simpelthen bare skal eje, og så går jagten ind, og man helmer ikke før uret sidder på netop din arm!
 
Jeg har værdsat og nydt hvert et ur, jeg igennem årene har båret på armen, selvom jeg dog nok desværre også må indrømme, at jeg enkelte gange har købt et ur eller to med henblik på videresalg eller som et middel til at opnå det næste uundværlige drømmeur. Der har absolut også været nogle safe queens i samlingen – ure som jeg enten ikke har nænnet at bære, da standen på uret har været helt eminent eller hvis referencen har været sjældent eller hvis uret enten var fra min eller mine børns fødselsår eller hvis, eller hvis, eller hvis…

Selected Works

9 hurtige spørgsmålWatch point of View

At efterlade sig et mindeWatch point of View

Rolex Submariner - Nej tak!Watch point of View

The one that got awayWatch point of View

EDC - CLWatches

tempi-logo

Kontakt

Tempi App
Gammel Kongevej 137A
1850 Frederiksberg C

M. hello@tempi-update.com
Tempi app er et produkt under
Unique Watches ApS

CVR. nr. 36 92 71 78

Genveje

Hjem
Selection
Moments
Artikler
Kontakt
Team

Handelsbetingelser & vilkår
Cookie- og privatlivspolitik

Nyhedsbrev

Modtag Tempi Updates i din inbox