.

Rolex Submariner? Nej tak!

J. Rasmussen - Bidragsyder//Tempi Update

”Rolex Submariner ejere er ur verdenens Veganere”
 
Et Rolex Submariner er et af de mest genkendelige og elskede ure i hele verden. Og også et af de mest kedelige i verden! Og hvorfor nu det?
 
Formlen med løbende gennem mange årtier at iterere på et klassisk design, så man ikke grundlæggende ændrer på master design, men blot forbedrer, er da det mest vanvittigt søvndyssende. Det svarer lidt til, at man årligt vælger en ny nuance af hvid til stuen. Der sker da lidt og man kan se en forandring – hvis man vel og mærke kendte den foregående – men det er i virkeligheden den samme, kedelige grød.
 
Og for at følge allegorien til dørs, så kan jeg da sagtens forstå, hvorfor folk vælger at male deres stuer hvide. Det er trygt. Det er noget man kender og det stikker ikke ud. Og så er der bare en tryghed i at have det samme som alle de andre. Hvis du kan nikke genkendende til billedet, så ejer du sikkert også en bil, muligvis en VW eller en Skoda, og garanteret i metalsort eller hvid!
 
Bevares, det er da også nogle gode, stabile og driftssikre biler, som lige præcis giver dig de bekvemmeligheder, du har brug for i din hverdag og som opfylder dine behov. Og det er også helt fint. Hvis du kan lide at spise den samme grød hver dag.
 
Fællesskabet omkring modellen Submariner – i alle de mange referencer, de nu er leveret i, er da også til at mærke. Flere hundrede tusinder, millioner af mennesker verden over elsker og hylder modellen. Det er måske endda også et af de mest eftertragtede ure på verdensplan!
  
Jeg vil faktisk gå så lagt og påstå, at der i de mest hardcore kredse, er et nærmest religiøst forhold til Rolex Submariner modellen. Prøv du at sige i et selskab, at du helt ærligt synes, at et Rolex Submariner er ret jævnt og kedeligt? Så skal du se granvoksne (og teen-age drenge) blive mavesure og perfide – ja endda, fornærmede! Og skulle man driste sig til at kritisere uret, så skal du bare læne dig tilbage, slå armene over kors og høre alle argumenter i verden, hvorfor Submariner uret er det mest klassiske, driftssikre, bedst designede ur i verdens historien og hvorfor andre ure, modeller og urmærker ikke kan sammenlignes med det eller når det til sokkeholderne! – Det er meget lig med at tale med en veganer.
 
Og det er da helt fint at have en stærk holdning og passion til noget – og det har alle ret til og det respekterer jeg - men, det er nu vanvittigt trættende at tale med en veganer, der galer op om, hvorfor jeg skal også skal holde op med at spise kød.
 
Forestil dig en gang: Et Rolex Submariner er gennem årtierne produceret i millioner af eksemplarer og millioner af mennesker verden over ejer et! Lige fra teenageren til den gamle pensionist. Så det er allemandseje. Det er ikke et unikt eller synderligt specielt ur. Det er sammenligneligt med den kedelige leverpostejsmad, som alle i kantinen spiser.
Det er Coca Cola, det er nemt og bekvemt og vi kender det alle. Det svarer faktisk til kun at indrette sit hjem med danske arkitekttegnede møbler, som også vores bedste forældre også sad i! Det er trygt og det er forudsigeligt.
 
Men hvis du leder efter et mekanisk ur, som er robust som bare satan og faktisk kan holde til hvad som helst, så skal du klart købe et Rolex Submariner.
 
Du kan være sikkert på, at din nabo søndag morgen hos bageren kan genkende dit ur, ligesom du garanteret også vil få et anerkendende nik fra ekspedienten, når han eller hun kører dine varer igennem båndet, da han eller hun stensikkert også ejer Submariner.   
 
Men modsat din VW eller Skoda, så kan du være absolut sikker på, at dit Submariner nok skal overleve dig og dine børnebørn, hvis du passer rimeligt godt på det og servicerer det, når det trænger. Det er altid dyrere at købe billigt.
 
Så hvis du skal bruge et ur, som initielt fra AD koster lidt over DKK 60.000, -, så ved du med ovenstående in mente, at du muligvis har gjort dit livs bedste investering.
 
 
 
 

Selected Works

9 hurtige spørgsmålWatch point of View

At efterlade sig et mindeWatch point of View

Rolex Submariner - Nej tak!Watch point of View

The one that got awayWatch point of View

EDC - CLWatches

tempi-logo

Kontakt

Tempi App
Gammel Kongevej 137A
1850 Frederiksberg C

M. hello@tempi-update.com
Tempi app er et produkt under
Unique Watches ApS

CVR. nr. 36 92 71 78

Genveje

Hjem
Selection
Moments
Artikler
Kontakt
Team

Handelsbetingelser & vilkår
Cookie- og privatlivspolitik

Nyhedsbrev

Modtag Tempi Updates i din inbox